AMAZING CHRISTMAS er en julekoncert med højt til loftet, hvor du ikke behøver at vælge genre.

Besøg os her

Koncerten dyrker det klassiske vingefang i harmoni med jazzens swing og soulens power.

Den består af:
Jazzsangeren Sinne Eeg
Soulsangeren Christina Boelskifte og
Operasangeren Andrea Pellegrini

Med sig har de pianisten Magnus Hjort, som ind imellem assisteres af bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Andreas Lund.

Programmet er bredt sammensat. Hver sanger har sit område men mødes også i flerstemmige og eksplosive arrangementer af Line Groth og Morten Kjær.

Hvem er vi hver for sig?

Sinne Eeg
er uden tvivl danmarks pt største jazzsangerinde. Hun har en omfattende turnévirksomhed udenfor landets grænser i bl.a. Kina, Japan, USA, Frankrig, Belgien samt Norge og Sverige. Se f.eks. her live fra The Kennedy Center, Washington DC. I 2019 indspiller hun nyt album med DR Big Band med efterfølgende tourne. Sinne Eeg har modtaget et væld af priser, bl.a. Ben Webster Prisen 2014, DR Jazz Prisen 2009, Dronning Ingrids Hæderslegat 2016, Jazz Special: Bedste album 2015, Holstebro Kommunes Musikpris 2007 samt 4 gange Danish Music Award for årets bedste jazz vokal udgivelse. Desuden modtog hun en af Europas mest prestigefyldte jazzpriser fra de franske jazzkritikere, “Academie Du Jazz” for årets bedste vokaljazz-udgivelse i 2014 foran bl.a. verdensstjernen Jamie Cullum. Se i øvrigt og så Eeg/Fonnesbæk og Sinne Eeg/Jacob Christoffersen Duo

Læs mere her

Andrea Pellegrini
er en af landets mest efterspurgte og prisvindende mezzosopraner, både på opera og koncertscenen. Hun debuterede på det Kgl teater som Rosina i Barberen i Sevilla, hvorefter hun har sunget flere roller både der og på alle landets øvrige scener. Hun har modtaget anmelderringens musikpris og er blevet Reumert nomineret til Årets sanger. Siden og undervejs har hun hyppigt optrådt overalt i Danmark og Skandinavien med orkestre som DR symfoniorkestret, Underholdningsorkesteret se her, alle danske landsdelsorkestre, Trondhjem Symfoniorkester, Arktisk Filharmoni, Jönköping Sinfonietta, Pori Sinfonietta m.fl. Hun har i sin karriere interesseret sig særligt for at møde andre genrer og for at sparke den klassiske kunstart ud over rampen i nye sammenhænge, som f.eks. her med bandet TV2 til kronprinseparrets Prisuddeling og her ved åbningen af koncerthuset Odeon sammen med guitarist fra D.A.D Jacob Binzer

Læs mere her

Christina Boelskifte
er en af de dygtigste soul og gospel sangere i Danmark. Hun optræder ofte med Bigbands og er forsanger i Blast. Ofte optræder hun med Den Kongelige Livgardes musikkorps og i den forbindelse også for Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Siden 2002 har hun arbejdet med at skabe bro mellem ”Corporates and creatives”. Hun underviser ledere og TED talk deltagere i performancetræning, og er en fast del at ny lederuddannelse hos stor dansk forsikringsvirksomhed. Udover at have medvirket på over 100 CDer har hun udgivet soloalbum og arbejdet og optrådt med internationale såvel som danske kunstnere. I 2016 modtog hun legat fra Dansk Populær Autore til producering af egne sange. Hun blev i samme år bedt om at skrive titelsangen ”We move the world” som stadigvæk følger Verdensholdet i gymnastik kloden rundt. Desuden medvirker hun på et hav af Disneys produktioner bla biografsuccessen ”Frost”. I 2015 og 2017 turnerede hun med US artist Michael Ruff.

Læs mere her

 

Følg os på facebook