DEN SIDSTE TURIST I EUROPA

Besøg os på på vores hjemmeside her!

 

14 og 16 august 2020 i Glassalen Tivoli!

Drag ud på en musikalsk rejse gennem et Europa i krigstid, når vi i denne tid mindes om, hvor hurtigt verden ændrer udtryk.

 

Men We'll meet again med fuld musik, hvor tre danske stjernesangere genfortæller historien om det 20. århundredes Europa i sang.

 

Hør Tuva Semmingen, Signe Asmussen og Andrea Pellegrini fortolke sange som ”Man binder os på mund og hånd”, ”We'll meet again”, ”Bei mir bist du schein” og ”La vie en rose” i helt nye swingende arrangementer - men alle med klangminder fra sangerinder som Edith Piaf, Marlene Dietrich og Vera Lynn samt hjemlige kunstnere som Lulu Ziegler, Karen Jønsson og Kai Normann Andersen. 

 

 

Med de tre sangerinder som rejseguider dykker vi ned i en støvet verden af tobak og fortrydelse, håb og granatchok - fortalt med en skattekiste af musikalsk arvegods fra 2. verdenskrig og frem. Med sig har de et stjernespækket hold af musikere - særligt udvalgt til netop denne musikalske voyage.

 

 

Nyhed: Den sidste Turist i Europa medvirker ved Ålborg Symfoniorkesters Nytårskoncerter i januar 2021! Ved koncerterne kan du høre sange fra “Den sidste Turist i Europa” men selvfølgelig også festlige arier fremført af os alle tre både sammen og hver for sig!

 

Læs mere om dette her

 

DEN SIDSTE TURIST I EUROPA tager dig med tilbage til en verden af i går - som på forunderlig vis minder os om verden af i dag.

 

Med sig har de et stjernespækket hold af musikere særligt udvalgt til netop dette repertoire.

 

Musikere: 
Peter Fuglsang (blæs)
Paolo Russo (bandoneón)
Nikolaj Bentzon (klaver)
Thommy Andersson (bas)
Jakob Weber (percussion)