AF DYBSENS NØD
Duo MiScha & Andrea Pellegrini
Kirkekoncerter – med kirkens egen musik.
Den danske sangskat møder sydens drama og spilleglæde! Med sange og salmer slår vi den folkelige tone an og tilsætter den dybde og drama i sprængfarlige arrangementer. Hvem kan ikke forestille sig “Tunge mørke natteskyer” og “Den sorte Fugl er kommet” fusionere og lette af på vingerne af armenske folketoner og italiensk patos?
Vi kan – og vi rækker hermed ud til de danske kirker med dette både genkendelige og overraskende program, hvor vi kan forstå os selv i lyset af verden.
Koncerten handler om tro og tvivl, og vi har kastet os over nogle af kirkens ældste salmer.
Vi oplever de ældste danske salmer som hypermoderne og virkeligt velegnede til koncertfortolkning – desuden mener vi at de fortjener en genfødsel samt at blive fremført med væsentlig mere drama, vildskab og fortolkning end vi er vant til.
Tag nu f.eks. “Far verden far vel” fra 1681 (Kingo)
Far, verden, far vel,
jeg kedes ved længer at være din træl!
De byrder, som du haver byltet mig på,
dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmå,
jeg river mig løs, og jeg kedes nu ved
forfængelighed!
Jamen den kunne jo være skrevet i går!
Duo MiScha består af den armenske violinist Astrid Mikaelyan og den danske accordeonist Julie Holmegaard Schade. Duoen blev dannet i 2014 og fandt sammen om en fælles temperamentsfuld spillestil, samt en dyb kærlighed til at formidle det folkelige element i klassisk musik. De har siden ført et aktivt koncertliv.
Duoen vandt i 2016 1. prisen i den prestigefyldte, internationale accordeonkonkurrence – PIF16 Castelfidardo, i kategorien F, kammermusik i Italien. I 2019 modtog duoen stor ros for deres indspilning med musikvideo af Kyrie Eleison, af værkets komponist Volodymyr Runchak. I september figurerede duo MiScha som hovednavn ved den tyske velrenomerede accordeon festival, Accordion Explosions 2020. Senest havde de den store glæde at være blandt de 7 udtagede ensembler til P2 kammermusikkonkurrence 2020.
Oplev duo MiSha her!
Tag Cloud:
Leave a comment