Pellegrini – Zapolski
Tanja Zapolski og Andrea Pellegrini optræder i disse år, over hele Danmark, med en koncert vi kalder Zigeuner-Koncerten, med Brahms Zigeunerlieder, Carmens arier, Spanske flamencoinspirerede sange af De Falla m.fl.
Sange der er inspirerede af det spanske og det vandrende folks kultur og musik.
Det hele bindes sammen af fortællinger og citater fra Garcia Lorcas “Troldmanden fra Granada” og hans beskrivelser af den særligt spanske ånd “Duende”…
En underholdende og uhøjtidelig koncert med dybde og humor!
Pianisten Tanja Zapolski optræder i ind-og udland som solist og kammermusiker. Tanja har russiske/ukrainske rødder og havde sin debut som solist med orkester allerede i en alder af 8. Hun flyttede til Danmark med sin familie som 12-årig, kom ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 15-årig og debuterede fra solistklassen på DKDM i 2008 hos Amalie Malling.
Hun har været solist med utallige orkestre, bl a opførte hun Hans Abrahamsens Koncert for Klaver og Violin med Det Kongelige Kapel under den verdensberømte dirigent Sir Simon Rattle. Tanja har en forkærlighed til minimalistisk musik og hun spillede sammen med den verdensberømte komponist Philip Glass ved Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, hvor de opførte hans musik.
Tanjas åbne og udforskende tilgang har ført til scener som Roskilde Festival, Jazzfestivaller, utallige teaterscener, indspilninger af filmmusik, og verden rundt med bl.a. kvartetten Opus X, Den Danske Klaverduo og The Piazzolla Orchestra. Tanja har fået tildelt flere præmier og priser i danske og internationale konkurrencer, blandt andet i den skandinaviske musikkonkurrence Nordic Talent i Oslo, The International Competition for Young Performers, Steinway & Sons klaverkonkurrencer og Greta Eriksens Nordiske klaverkonkurrence. Hun har modtaget Jacob Gade Legat, Sonning Stipendiet, Den Danske Frimurerpris, Victor Borge Prisen, Gladsaxe Musik Pris, Wilhelm Hansen Prisen. I 2019 blev Tanja optaget i Kraks Blå Bog.
Tag Cloud:
Leave a comment